Metakognitiv terapi
Den metakognitive terapi er en af de nyere psykologiske metoder. Metoden er transdiagnostisk,- hvilket betyder, at den i sin grundform kan bruges til forskellige typer af psykisk lidelse som f.eks forskellige typer angst, stress, depression og PTSD.
Som metakognitive terapeut vil jeg ikke fokusere særligt meget på indholdet af dine bekymringer. Jeg vil ikke tale ret meget om din barndom eller forholdet til dine forældre, og vi vil ikke bruge timer på, at tale om gamle sorger og traumer, og hvilke følelser og tanker det har sat gang i.
Grunden til, at vi ikke gør alle disse ting er, at årsagen til din lidelse IKKE er selve tilstedeværelsen af negative tanker og følelser,- men derimod den mængde tid, og al den opmærksomhed du bruger på, at bearbejde disse tanker og følelser. Måske kan du genkende, at tankerne ligesom bare kommer væltende og derefter går du i gang med at gruble og tænke i timevis.
Og når man grubler og tænker bekymrende tanker i timevis, får man det skidt!
Disse tidskrævende tankeprocesser kalder man i fagsprog for CAS (Cognitive Attentional Syndrome). Når man får det skidt, kan man blive bekymret og bange,- “hvad nu hvis det aldrig stopper”? “Hvad nu hvis jeg ikke får det bedre”?
Dette kan igen lede os til at tænke, at vi så ingen kontrol har over vores egne tanker, eller at man for, at slippe for at have det så skidt, må forsøge at cope/ håndtere dette på bestemte måder. Måder som ofte viser sig, at fastholde lidelsen eller ligefrem gøre den værre.
Så hvad så?! Som metakognitiv terapeut vil jeg lære dig nye måder, at bruge din opmærksomhed på, samt nye måder at forholde dig til dét faktum, at der kommer negative tanker i dit sind…UDEN at du skal give dem særlig opmærksomhed. Vi skal bestræbe os på fjerne CAS, og vi skal arbejde på at ændre de “tanker om tankerne” som fastholder de uhensigtsmæssige mønstre. Kort sagt så handler terapien ikke om indholdet af dine tanker, men om hvor meget tid og opmærksomhed du bruger på dem.
Metoden er udviklet af professor Adrian Wells fra University of Manchester, og er underbygget af efterhånden mange videnskabelige og evidensbaserede undersøgelser af metodens effekt.
Narrativ terapi handler om historier
Ordet narrativ betyder egentlig fortælling, og den narrative terapi sigter mod, at skabe en rigere historiefortælling om sig selv. I terapien udfoldes problemhistorier og negative konklusioner om egen identitet, og undersøges i fællesskab med terapeuten. Selv om det kan føles sådan, så fylder problemhistorien aldrig hele personens liv. Der er også andre historier som vidner om noget foretrukkent,- noget man hellere vil. Derfor vil den narrative terapi gerne rette sit fokus, mod de handlinger mennesker har gjort, der peger på noget der er vigtigt for dem, og på de værdier der ligger dem nært.
Den narrative terapi ser mennesket som ekspert i eget liv, og som nogen der kan, ved og vil noget. Dette forstået på den måde, at når vi får talt om det der virkelig betyder noget for os i livet,- får talt om handlinger man har gjort, og initiativer man har taget, så har det ofte en meget positiv effekt. Dette i forhold til at kunne tage magten tilbage fra problemerne, og selv kunne beslutte sig for, i hvilken retning man ønsker at gå.
Eksternalisering er et centralt begreb i det narrative, og kan kort forklares som “problemet er problemet – det er ikke personen der er problemet”. En af pointerne med dette er, at der i denne adskillelse bliver plads til at tale om de effekter problemet har haft på personen, uden at der kommer skyldfølelse og utilstrækkelighed ind over.
Den narrative terapi er funderet i et socialkonstruktionistisk fundament, og opfatter derfor vores identitet som noget der er socialt konstrueret. Vores identitet skabes gennem responsen far andre, gennem det vi hører om os selv fra andre mennesker. Når noget er konstrueret, kan det dermed også de-konstrueres, når det ikke længere giver mening for os. Dette kan være en meget fritsættende opdagelse, da den dermed indebærer mulighed for forandring.