Spørgsmålet kom fra Helle, som havde været skilt i 1 år, og som oplevede at tanker om fortiden, blev ved med at bøvle.
Når vi bevæger os væk fra nogen, om enten det er os selv der forlader, eller vi bliver forladt, er der mange følelser og tanker involveret. Og en sorgproces er for alle mennesker altid individuel i varighed, indhold og styrke.
Selvom denne proces er benhård, så er den helt naturlig. Og for de fleste klinger den da også lige så stille af med tiden, og man bliver ”sig selv” igen, dog med lidt skrammer på sjælen. Man bliver i stand til at leve med dét der er sket, og tankerne om det fylder mindre og mindre.
MEN for nogen er det ikke så enkelt. Tankerne om den mistede bliver ved med at rumstere. Der er minder om alt dét der var, og alt dét der nu ikke bliver til noget. Man bliver mere og mere trist og modløs, og energien og livslysten vil bare ikke komme igen.
Måske begynder man på dette tidspunkt, at få tanker som: ” Der må være noget galt med mig” eller ”Hvorfor kan jeg ikke bare glemme ham/hende og komme videre”. Man begynder at analysere sit sind for at finde nøglen, prøver at tænke positivt, ændrer sine kost- og motionsvaner, mediterer og tager mærkelige kosttilskud….. men man får det bare ikke bedre!
Og det er der en forklaring på. For inden man får set sig om, bruger man højst tænkeligt en meget stor del af sin vågne tid, på at spekulere over sin situation. Og al den overtænkning giver ubehag i både krop og sind, og forlænger din sorgperiode, så du får svært ved at komme videre.
”Jamen, jeg kan ikke selv styre mine tanker”, vil du måske indvende. Og nej, du hverken kan eller skal styre de automatiske tanker der kommer. MEN du kan lære hvilke af dem du vil gå ind i, og i al almindelighed bare blive mere kritisk overfor hvad du bruger dine mentale ressourcer på.
Den metakognitive terapi er en utroligt effektiv metode til netop denne læring, og du får redskaber med dig, som du vil have glæde af, i mange andre aspekter af dit liv.
Jeg glæder mig, til at hjælpe dig videre😊